Trin 3b: Du skal have to slags mål

0%

​​Trin 3a til og med 3d​ handler alle sammen om hvordan du får mest ud af kurserne og compassion-strategierne generelt.

​Du skal have to mål undervejs

​Mål #1: Det kortsigtede mål.

Paradoksalt nok, er det ret sandsynligt at det her mål vil få dig længst og dybest ind i compassion-strategier.
Det kortsigtede mål er nemlig der hvor du fokuserer på del-elementer eller på helt kortsigtet indsats.​

​Det er her hvor du fokusere på dagen i dag, og på dagen i morgen. Det er lige her og nu du kan ​skabe forandring. Og lige her og nu du kan bruge compassion-strategierne.

Sagt på en anden måde: den første slags mål du har brug for, er at være fokuseret på dit liv, din hverdag.

Mange korte mål får dig meget længere end et ønske om at det meste var anderledes. - og så undgår du følelsen af at være bagud.

Eksempler på kortsigtede mål:
Eksempel 1: Lytte en enkel lektion igennem, og bruge øvelsen (øvelserne) i den lektion mindst 3 gange i løbet af en uge.
Eksempel 2: Fokusere på een øvelse (for eksempel Pause med selvmedfølelse) og bruge den 4 gange over de næste par dage
Eksempel 3: Reflekter 3 min. pr. dag om hvordan jeg behandler andre og hvordan jeg behandler mig selv.


#2 Det andet mål du har brug for, er en holdbare realistisk langsigtet vision.

Som f.eks. "Jeg vil gerne passe bedre på mig selv​’​" eller ’’Jeg vil styrke mig empati og min evne til at  møde klienter/ptienter /borgere på arbejdet uden at blive drænet​’’ eller ’’Jeg vil gerne øve mig i at respektere mig selv, også når jeg ikke får andres anerkendelse’’.

En langsigtet vision skal helst give lov til at fejle 117 gange og stadig komme op på hesten igen. Det er sådan vores virkelighed helt realistisk set er. Så et langsigtet mål skal ikke være en positiv affirmation a la "Jeg er altid medfølende overfor alle". Bliver de langsigtede mål for ​langt væk fra vores daglige bevidsthed, støtter de os ikke.

Tips​:
A: Både de kortsigtede og langsigtede mål er lettere at nå hvis du deler dem med nogen. Så del dem gerne i Forum.
B: Giv dig selv tid.  God tid.
​Compassion-strageier er ikke et hurtigt fix. Det er en langsigtet jordbunden måde at tilgå hverdagen og andre på.